LÆS OP | KONTAKT | UDSKRIV
Image rotator

Tilmeld nyhedsbrev

Klaver

 

Klaveret er et fantastisk alsidigt instrument. Alle, der vil have musik som interesse, hobby eller professionelt, må lære at spille på instrumentet.

Grundlæggende, traditionel klaverundervisning, hvor du lærer om noder, nodeværdier, rytmer og taktarter, becifringer og akkompagnement, musikudtryk  m.m.


Der undervises i forskellige genrer: Klassisk, rytmisk, julemelodier, firhændigt klaverspil m.m. Der er desuden mulighed for at deltage i "Samspil med klaver", hvor man spiller sammen med andre instrumenter,  duo el. trio. (Aftales med lærerne når du har spillet klaver et stykke tid.)
 

Klaveret danner centrum for en musikalsk udvikling for eleverne, der bl.a. omfatter:
• spille eksisterende musik,
• evnen til selv at komponere og improvisere,
• refleksion (kan man bruge musikalitet i hverdagen? Hvilken rolle spiller musik for dig? etc.)

Der foregår meget andet end at lære noder i undervisningen, men et af grundredskaberne for klaverspil er nodekundskab. Det er et fantastisk redskab til tilegnelse af musik og nødvendig for en grundlæggende musikalsk opdragelse.

En del af undervisningen går også ud på at forberede dig på at optræde for andre og med andre. Dette kræver evnen til at forberede sig, at samarbejde, modet til at stille sig frem og troen på, at man godt kan.

Det er kompetencer, der også er gode at have i mange andre sammenhænge!

 

Info

Anbefalet alder:
Fra ca. 8 år.

Undervisningssteder: 
Maribo & Nakskov
Østofte, Holeby,

Pris:

3 x 835 kr.

Start uge 35, 2012

 

 

En del af Lolland Kommune