Rainbow Gospel

Kom med i Rainbow Gospel

Vi er altid glade for nye mennesker som har lyst til at synge i kor. Lige nu er vi dog 67 personer og det er lidt flere end vi har lokaleplads til, så derfor er der kun ledige pladser til herre og solister.

Men læs alligevel videre, hvis du er kvinde og ønsker at være korsanger hos os. Man kan aldrig vide, hvornår der igen er en ledig plads, måske allerede i morgen??? Så tilmeld dig koret her på musikskolens forside, og kom også gerne få en prøveaften, så du kan se, om vi er det kor, som du drømmer om at synge i.

Vi kræver ikke nodekendskab eller tidligere erfaring med sang for optagelse i koret. Men du skal have "gode musikalske ører", der kan hjælpe din stemme godt på vej. Alle nye sangere skal aflægge stemmeprøve ved en optagelsesprøve, idet man skal synge sammen med vores korleder, før man kan blive optaget i koret. Denne stemmeprøve skal ikke afskrække nogen fra at forsøge sig! Man skal ikke være super sanger for at være med hos os - det er alle vores stemmer tilsammen der giver det gode musikalske resultat. Så vi lægger mest vægt på, at du kan følges med andre stemmer og ramme de samme toner som dem. Man skal ikke synge solo ved optagelsesprøven, men synge

Vi synger hver onsdag fra kl. 19.00 - 21.30 på Musikskolen i Maribo, Østre Landevej 6, 4930 Maribo.

Så kontakt os, for måske er det netop dig vi står og mangler næste gang, når nogen ønsker at forlade koret eller holde pause. Vi har en venteliste og jo før du tilmelder dig, jo højere oppe på listen vil du jo stå.

Til koret er tilknyttet faste musikere, som får taget til at lette, når sangen bryder ud.

Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lolland Musikskole på tlf. 54956242.

Tilbage til Musikskolens forside