MUSIKFORLØB I EGEN INSTITUTION MED MUSIKPÆDAGOG.
Indhold: Musik, sang, spil og leg der er tilrettelagt således, at der tages udgangspunkt i børnenes individuelle udviklingstrin. Gennem musikkens univers er der fokus på at animere børnene til motion og motorisk træning. Endvidere inspireres den sproglige udvikling og børnenes identitetsdannelse gennem udtrykte fantasier og brug af sanserne.
Deltagere: Tilbudet gælder både for vuggestue- og børnehavebørn.
Beskrivelse: I musikkens verden opdager vi ofte, at børnene oplever helt nye sider af sig selv og hinanden. Børnene udvikler sig på en sjov og glædebringende måde.
Hvert hold får 45 min. med en musikpædagog. Holdene bør være opdelt efter alder, således at undervisningen kan tilrettelægges ud fra de forskellige udviklingstrin. Musikskolens udsendte musikpædagoger varetager al forberedelse før og under musikforløbene.
Ved køb af 36 lektioner kan de f.eks. fordeles så 4 stuer får 9 ugers undervisning eller 3 stuer får 12 ugers undervisning etc..
Inkluderet i prisen er en CD med nogle af de sange, børnene vil komme til at synge i løbet af musikforløbet samt et lille teksthæfte.
